MILJØTILTAG

 

Alle taler om miljøet – på Birkholm Planteskole gør vi noget ved det! 

 

Grøn dyrkning er:

 

Reduceret kemikalieforbrug. Der anvendes ingen jordmidler overhovedet, og der sprøjtes i begrænset omfang mod ukrudt – d.v.s. udelukkende alene med regulerende sprøjtninger i henhold til Plantedirektoratets krav om renhed på planteleverancer.

 

Miljødiesel på alle traktorer, og stillingtagen til de enkelte arbejdsopgaver, så der køres mindst muligt og miljøet derved ikke belastes af unødig trafik.

 

Genbrug af plasticpotter og øvrige emballager. Vi har haft en mangeårig tradition for at genanvende potter, plasticposer og plantekasser i det omfang, det er muligt. Desværre er omkostningerne herved løbet løbsk, så vi kan ikke længere påtage os at modtage brugte potter, plastickasser m.m.

På alle brakmarker (det vil sige marker der produktionsmæssigt ikke er i anvendelse) anvendes grøntafgrøder, der er nøje tilpasset de enkelte markers strukturmæssige beskaffenhed, så jorden får tilført vigtig humus, og eventuel pløjesål m.m. elimineres.

 

I alle relevante kulturer sås græs mellem trærækkerne, så jorden ikke ligger bar hen. Dette tilfører også jorden humus, samtidig med at færdsel med traktorer og maskiner kan foregå uden skader på jordstrukturen.

 

I containerkulturer anvendes i videst muligt omfang drypvanding, så der ikke opstår spild af vand og gødning under produktionen.

 

Planteskolen er aktiv omkring synligheden af den globale opvarmning og arbejder meget aktivt for større plantninger med reduceret CO2 udledning som følge.

 

Senest har planteskolen i foråret 2009 indført genbrug af pap- og plasticemballage. Disse materialer presses sammen i en komprimator og sendes til organiseret genbrug. 

 

Carbon 20

 

Som et nyt tiltag for at skåne miljøet har vi været med i et projekt om at skære ned på CO2 udslippet. 

Projektet hedder carbon 20 og er en sammenslutning mellem kommuner og virkomheder, som alle går ind i et fællesskab om at reducere mest muligt.

Ved at ændre vores daglige adfærd har vi reduceret det meget. Ved fx. at slukke lys og computerskærm når man ikke skal bruge det eller har pause, eller give mindre gas og alm. vedlighold af maskinerne har det lykkes at spare 8% på 4 uger, sammenlignet med samme periode året forinden.

Små ændringer i din hverdag kan gøre meget for miljøet.

Vi fortsætter fremover med de ændrede vaner og har i sinde at bruge endnu mindre CO2 i fremtiden.

 

Birkholm Planteskole a·s | Farremosen 4 | DK-3450 Allerød | E-mail: birk-holm@birk-holm.dk  | Tlf. (+45) 48 17 31 26