Norðîc®
Hvad er Norðîc®
Varemærket Norðîc® A-Plant 2000 ApS fik i 2014 – 2015 registreret varemærket Norðîc®, som kan tilknyttes de sorter, som A-Plant 2000 ApS vurderer, har særlige egenskaber og kvalifikationer. Der vil være tale om sorter, som A-Plant selv har udviklet og afprøvet eller har hjemtaget fra andre lande, eller fra forskningsvirksomheder, hvor A-Plant har medvirket til finansiering. Desuden tilføjes nogle centrale sorter til sortimentet. Det er sorter, der tidligere blev udviklet i Dafo programmet, og som A-Plant anser særligt værdifulde og som A-Plant har sikret ægthed fra den oprindelige kerneplante. Sorterne blev i sin tid udviklet ved Statens Planteavlsforsøg – nu Aarhus Universitet, Årslev.
Se de udvalgte 27 sorter der er indtil nu, samlet i et hæfte.
Særlige krav for at opnå Norðîc®
- Klimatilpasset vores danske kystklima med omskiftelige temperaturer i vinterperioden og ofte meget vind.
- Sundhed af planterne sættes højt.
- Robuste overfor forskellige dyrkningsforhold såsom jordbund.
- Beskrevne egenskaber med vægt på dem, der sikrer, at de opfylder de funktioner og den anvendelse, der er udvalgt til.
- Sorts ægthed og ensartethed sikres.
- Høj produktkvalitet.
- Kendt produktionsforløb i planteskoler som A-Plant 2000 ApS tilser.
A-PLANT 2000 APS
A-Plant blev dannet tilbage i 1987 og bestod dengang af ni danske og en amerikansk planteskole, der havde det formål at samarbejde om faglig rådgivning og udvikling af nye planter; især med fokus på plantens sundhed og klimatolerance. Forsker Poul Erik Brander arbejdede med gruppen i to år inden han igen optog sit forskningsarbejde ved Statens Planteavlsstation.
I år 2000 blev selskabet rekonstrueret og fik navnet A-Plant 2000 ApS. I dag består selskabet af tre danske og en amerikansk planteskole. Det er fortsat selskabets mål at tiltrække nye producenter fra begge sider af Atlanten hvis interesser går i samme retning som de nuværende anpartshavere
Formålet med A-plant 2000 ApS
- At udvikle, forbedre og introducere sorter af træer og buske egnet til det dansk klima.
- Udbyde et bredt sortiment til anlæg, parker, haver m.m.
- Tilse at sorterne produceres på en måde der sikrer ægthed og en produktkvalitet som fremmer en god etablering.